Det Kongelige Danske Kunstakademi - Kunstakademiets Arkitektskole

 

Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole

Philip de Langes Allé 
1435 København K

Kontaktperson: 

     Avd  1 – by og landskap  Svein Hertel-Aas

                                   Telefon: +45 60 77 89 23

                                   E-mail:  

 

Nettleseren er kanskje ikke i stand til å vise dette bildet. Lærestedet

Det er mulig å studere arkitektur to steder i Danmark - i Århus AAA og i København KA.

Arkitektskolen i København er den del av Det Kongelige Danske Kunstakademi og ligger på Holmen (rett bak den nye operaen). Det blir hvert år tatt opp ca. 200 studenter, hvorav halvparten kommer inn på grunnlag av vitnemål fra videregående skole (ca 4,6 i snitt, uten tilleggspoeng), og halvparten kommer inn på opptaktsprøve. Opptaksprøven består av en hjemmeoppgave og to dager med opptaksprøver på skolen for de som går videre.

Du finner hjemmeoppgaven på Arkitektskolens hjemmesider http://www.karch.dk. Les mer om opptak her http://www.karch.dk/optagelse/ansogning/optagelsesfolder_2006.pdf. Søknadsfristen er 15. mars. Opptaket foregår gjennom det samordnende opptaket i Danmark http://www.kot.dk uansett om du søker på grunnlag av vitnemål eller opptaksprøve. 

Studiet starter med en rustur og rusuke, bli kjent tur/uke med ølservering kontinuerlige (Dansk fenomen), med mange events og leker, om man ønsker.  

Når en kommer tilbake herfra vil en få generell informasjon om skolen, studiets oppbygning osv. En skal også velge studieavdeling i løpet av den følgende uken. Det er 9 avdelinger å velge mellom hvor alle fører til arkitekttittelen: 
 

Afd. 1 Arkitektur, by og landskap 
Afdelingen har det nutidige landskab og dets bebyggelse som sit genstandsområde. Byen og landskabet er under konstant forandring, som det materialiserede udtryk for de samlede globale forandringer. Det er denne dynamikk og de problemstillinger som den setter i fokus, der danner utgangspunkt for avdelingens studier.
Afd. 2 Arkitektur, by og landskap 
Afdelingens faglige arbejdsfelt er bygningens skala med særligt fokus på de rumlige overgange mellem element, rum, bygning, by og landskab.
Afd. 3 Arkitektur, Proces og metode 
Afdelingen har som særligt genstandsfelt at udvikle den kreative proces på et metodisk grundlag. Der arbejdes med analytiske værktøjer, arbejdsmetoder, faglig viden og kunnen, der gør det muligt at håndtere idéer og problemstillinger, også i sammenhænge som ikke på forhånd er arkitektfaglige. Der sigtes mod at gøre kandidaten i stand til at arbejde analytisk, formulere sig præcist om arkitektoniske forhold, arbejde med abstrakte discipliner som programmering og med mere konkrete håndværksprægede og teknisk betonede forhold.
Afd. 5 Arkitektur, Bosetning og bygningskultur 
Afdelingen har bosætning, bygning og rum som sit centrale genstandsfelt. Beboelse som det rummelige grundvilkår for den menneskelige eksistens. Afgørende parametre er konteksten, traditionens værdier og potentialer, en bevidst omgang med ressourcer, fleksibilitet i forhold til dynamik, mobilitet og ny teknologi, som fortolkes. Herunder at potentialer genfortolkes i et fremtidigt arkitektonisk perspektiv, der bevarer og fornyr bygningskulturen i et og samme greb. 
Afdelingen varetager særlige kompetencer indenfor almen bygningskunst, bosætning, by - og bygningsarkitektoniske analyser; tilbygning, ombygning og nordisk bygningstradition.
Afd. 6 Arkitektur, Rum og form 
Afdelingen arbejder på baggrund af studier af arkitekturens kunstneriske aspekter med den form for ideal og eksemplarisk forslagstilfælde, som peger på nye strategier for fagets fremtidige praksis. 
Afdelingens faglighed er funderet i et netværk, der spænder over andre kunstarter og vidensteder. 
Afdelingen varetager særlige kompetencer indenfor: Arkitekturteori, filosofi og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Afd. 7 Arkitektur, Bygning og realisering 
Med baggrung i en arkitektonisk arbejdsmetode og studiemæssig interesse for såvel tradition som fornyelse arbejdes der med udvikling af de fysiske rammer for fremtidens bygninger og innovative miljøer.
Afd. 8 Arkitektur, Eksperiment og teknologi 
Studieafdeling 8 varetager særlige kompetencer indenfor teknologirelateret, eksperimentel undervisning med særlig vægt på den arkitektoniske arbejdsproces’ medier og informationsteknologien.
 
Afd. 10 Arkitektur, Vilkår og visjon 
Afdelingen har sammenfatningen af vilkår og kunstnerisk vision som sit særlige genstandsfelt. Der arbejdes med aflæsning af og refleksion over nutidens vilkår og med evnen til at skabe visioner om nye rumlige sammenhænge. 
For en 3-årig periode varetager afdelingen særlig kompetence inden for vilkåret bæredygtig udvikling.
Afd. 11 Arkitektur, Design og industriel form 
Afdelingens genstandsfelt er objekter, der definerer, møblerer og kompletterer det arkitektoniske rum. Arkitekturens skalafelt udfoldes fra den særlige kompetence at kunne arbejde innovativt i fuldt mål ud fra teknologiske og perceptoriske parametre. Afdelingen har som fælles referenceramme en overordnet strukturel synsvinkel, der sammenbinder området på tværs af traditionelle genstandsfelter. Der fokuseres gennem denne optik på systemet, konteksten og helheden frem for det enkelte objekt. 
Afdelingen varetager særlige kompetencer inden for: Industriel produktion, industriel grafik, tværfaglige samarbejder, designteori og systemets tektonik.

 

Det vil bli holdt informasjonsforedrag om hver av disse avdelingene. 

Studiet er bygget opp av en 3-årig bachelor og en 2-2 1/2-årig master-utdanning. Til sammen 5-5 1/2 år. Det er også mulig å ta et utvekslingsår (4. år), eller praktikk (først etter 3 år).

Bacheloruddannelsens 1. år 
Rum, form og konstruktion 
Rum, form og konstruktion konstituerer arkitekturen. Studiet drejer sig om sted, funktion og oplevelse samt om at skabe rum og form med materiale og konstruktion. Opgaverne rummer formstudier, studier i rumlig komposition, samt studier af sammenhængen mellem struktur og rum . Uddannelsens obligatoriske kurser indgår i afdelingernes studieplan for 1. år.   
Ved afslutningen af 2. semester foretages en samlet faglig vurdering af projekter og opgaver den studerende har udført inden for det første studieår.

Bacheloruddannelsens 2. år 
Skala  -  del og helhed 
På studiets 2. år studeres arkitekturens store sammenhænge. Der er fokus på sammenhængen mellem del og helhed og sammenhængen mellem form, funktion og teknologi i videste forstand. Endvidere studeres arkitekturens sammenhæng med kulturen i tiden. Uddannelsens obligatoriske kurser indgår i afdelingens studieplan for 2. år.

Bacheloruddannelsens 3. år 
Fordybelse – planlægning, bygningskunst, design 
På studiets 3. år studeres grundlæggende temaer og discipliner inden for arkitekturens hovedområder: Planlægning, bygningskunst eller design, med fordybelse indenfor ét af områderne. Der tilrettelægges undervisning indenfor specifik faglig teori: Kommunikation, arkitekturteori, tektonik, materialitet, byteori, designteori og innovationsprocesser. 
Undervisningen i specifik faglig teori tilrettelægges af institutterne under hensyntagen til studieafdelingernes faglige prioritering. Denne undervisning indgår i afdelingens studieplan for 3. år som obligatorisk for afdelingens studerende. 
3. studieår afsluttes med besvarelse af en bacheloropgave. Bacheloropgaven er et arkitekturprojekt som dokumenterer at den studerende kan anvende basal viden om fagets metode, teknologi, historie, æstetik og kommunikation.  
Studieafdelingerne stiller en bacheloropgave. Den studerende kan også besvare en selvvalgt opgave.

Kandidatuddannelsen

Den studerende udarbejder en personlig handlingsplan for det to-årige kandidatforløb. Planen beskriver mål for forløbet, dets faglige indhold og aktiviteter inklusiv evt. udlandsophold, praktik eller kurser ved andre højere uddannelser. Planen ligger til grund for valg af opgavetyper, lærer, kursus- og konsulentundervisning, samt samarbejde med andre studerende og eventuelt andre uddannelser.

Kandidatuddannelsens indhold 
Vision og professionalisering 
Studiet i kandidatuddannelsen rummer kritisk og visionært arbejde, hvor igennem der opnås stadig større grad af professionalisme; dvs. at de studerende ved at forholde sig til samfundsrelevante emner besvarer arkitektoniske spørgsmål på forskellige skalatrin. Arkitektfagets teori og metode anvendes på både praktiske og teoretiske spørgsmål.  
Kandidatuddannelsen afsluttes med besvarelse af en afgangsopgave. Opgaven kan være selvvalgt eller stillet af afdelingen.

Undervisningens form

Uddannelsen er projektorienteret, dvs. den er baseret på den studerendes arbejde med arkitekturprojekter – praktiske såvel som teoretiske. Kompleksiteten i projekterne og kravene til faglige færdigheder og viden stiger i løbet af studiet 
Teoridannelse, begrebsanvendelse, relevant kendskab til arkitekturhistorie som fagets kollektive erfaring, samt til andre fag og discipliner udgør sammen med praktiske eksperimenter med rum, form, konstruktion og materiale forudsætninger for projektstudier med professionalisering som sigte. 
De studerende er tilknyttet en studieafdeling, hvor deres primære arbejdsplads vil være ved tegnebordene. De følger studieafdelingens studieprogram eller planlægger og følger et selvprogrammeret semesterforløb. Studieprogrammerne planlægges som integrerede opgave-/semesterforløb, med projektøvelser, og en række forudsætningsstudier, og er baseret på både gruppe- og individuelt arbejde.  Undervisningen ved tegnebordene suppleres med kurser, forelæsninger, seminarer, studierejser etc.

Undervisning i forudsætningsdiscipliner

Skolens fire institutter gennemfører undervisning i arkitektfagets forudsætningsdiscipliner (tidligere tværgående undervisning) for samtlige studieafdelinger. 
På bacheloruddannelsen er de fleste kurser obligatoriske, men den studerende har også mulighed for at supplere sit studie med andre kurser. På kandidatdelen vil den studerende i højere grad selv skulle tilrettelægge sit studie og dermed sit kursusvalg. Specialviden inddrages direkte i opgaveløsningen ved at den studerende eller studieafdelingen opsøger konsulenter til belysning af særlige spørgsmål i forbindelse med den arkitektoniske bearbejdning af projektopgaven. 
Praktik  
Praktikophold af 3 til 6 måneders varighed på en tegnestue eller anden relevant arbejdsplads kan gennemføres i løbet af studiet. Studieforvaltningen administrerer praktikordningen og kan formidle kontakt til praktikpladser.

Generelt

Det som spesielt kjennetegner studiene ved Arkitektskolen i København er den prosjektorienterte formen for læring. Det krever mer selvdisiplin og personlig initiativ enn mange andre utdannelser. Det er ingen som passer på deg og det er heller ingen eksamen, man blir selv nødt til å ta ansvar for egen læring (dog er hver innlevering en slags eksamen).

Det er opp til deg å lese teori om ønskelig utenom de få obligatoriske kurs.

Det finnes et meget godt bibliotek på skolen.

Lærerne legger av og til ut litteraturlister, men det kommer litt an på hvilken avdeling en velger. Noen avdelinger er mer teorirelaterte enn andre.  

På slutten av første år leveres en portefølje med alle oppgavene og prosjektene man har gjort, som vil bli vurdert og godkjent for å gå videre til 2. år (det er muntlige kritikker etter hvert prosjekt). Etter hvert semester får man karakterer fra A-F (nå kommer det et nytt karaktersystem), og en skriftlig vurdering, råd og samtale.

Det er også obligatoriske kurs som man må være på for å få nok ECT points for å kunne få bachelorgraden og diplomen. Det blir utdelt kompendier til hvert kurs, noe som gjør at man ikke behøver skolebøker.

På tredje året samler man alle prosjekter i en portfolio som avdelingen vurderer og bestemmer om du får lov til å ta Bachelor oppgaven. Bachelor oppgaven skal bestås og bedømmes av din lærer og en utenforstående sensor.

Den samme prosedyre gjentas etter 4 ½ år hvor en bestemmer om du får lov til å ta avgangs oppgaven. Denne bedømmes så av et sensorpanel med flere forskjellige sensorer.  

Det er relativt mange nordmenn på skolen, hvert år starter det ca 20 stk. Det er også mange svenske, Islandske og andre nasjonaliteter. All undervisning foregår på Dansk (noe på Engelsk foredrag, kritikker hvor det er utvekslingsstuderende tilstede), så det er en fordel for nordmenn å reise ned litt i forveien å lære språket. Kjønnsfordelingen er ca 60/40 jenter/gutter. 

Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole er en internasjonalt anerkjent og respektert skole med mange kjente navn å skryte av (les FRAME magazine nov/dec 2003, artikkel om skolen). Grunnlagt i 1754 er KA blant verdens eldste arkitektskoler. Nesten alle kjente danske arkitekter og designere har enten selv gått på skolen, eller undervist her, ofte begge deler. (eks. C.F. Hansen, Arne Jacobsen, Kaare Klint, Finn Juhl, Børge Mogensen, Verner Panton, Jørn Utzon, Henning Larsen m.fl.) 

Kostnader og finansiering / bomuligheter

Du betaler ikke skolepenger for studiet.

Skolen mener du må ut med ca. 10 000 DKK i året for tegnemateriell, de fleste bruker ca. 2-3000 DKK,-  

Skolen har egne pc rom med maskiner i variert kvalitet. 

97% kjøper egen pc/mac (laptop) og det kan sterkt anbefales. Det er viktig med en kraftig pc da du skal bruke 3d programmer og Renderingsprogrammer som Autocad,

Viz, 3dstudiomax, Maya, Rhino, SketchUp, V-Ray, Form-Z og Miscrostation.

Du skal også bruke Adobe  Photoshop, Illustrator og InDesign.

Illustrator filene kan bli meget tunge når man arbeider med store planer og grafikk.

10-25.000,- burde du legge på en laptop. Jo kraftigere jo hurtigere går ditt arbeide og når man lager en renderinger kan det være snakk om timer.

 
 
 

Det er en studietur pr. semester til aktuelle områder i hele verden. 

Bokostnader varierer, det vanlige er fra 2500DKK til 9000DKK i måneden, alt etter hvordan (og hvor) du vil bo. Skolen har ikke egne boalternativer, så dette må ordnes selv. Det kan være gunstig å være flere om å leie leilighet. Billigst er kollegium, men det er lange ventelister så her må det søkes i forveien. Det er også vanlig å leie et værelse i en leilighet med felles kjøkken og bad. Egen leilighet er det dyreste alternativet.

Matvarer er billigere enn i Norge, og alkohol er nesten gratis…

Det er lurt å kjøpe sykkel (eller ta med hjemmefra) da nesten alle sykler til skolen.

Danmark er et relativt billig land å studere i! 

Lånekassen låner deg 85 100NOK i året, hvorav 5100NOK er reisestipend, og 32 000NOK blir gjort om til stipend ved bestått eksamen. (se http://app.lanekassen.no/stottekalk/ )

Det kan også være lurt å lese gjennom legathåndboken. 

Reisemåte

Buss er billigst (ca 500DKK t/r). Ellers er det fly (SAS eller Sterling billigst, ca 1300DKK t/r) eller danskebåten. 

Sosialt liv

København er en pulserende storby, som henter impulser og gir impulser til hele Europa og verden. Det er en lang rekke museer og kunstinstitusjoner på internasjonalt nivå. Det skjer mye på hele musikkfronten. Cafe, restaurant og uteliv finnes for alle behov.

ANSA arrangerer også egne treff for norske studenter i København, og dette er absolutt verdt å gå på.

Arkitektskolen har egne ”fredagsbarer” hver fredag som hver avdeling bytter på å arrangere. Dette er veldig populært og en viktig sosial ”event” på skolen. 

Du vil finne alle mulige sport og idrettsklubber. Skolen har også en egen roklubb.  
 

Denne siden kan også være nyttig http://www.eurodesk.no/art/?id=188&shw=SNYHETER 

Til slutt vil jeg anbefale på det varmeste å søke KA.

Man blir en selvstendig tenkende arkitekt, og menneske av å være elev ved skolen. Selv startet jeg ved avdeling 10 Vilkår og visjon, før jeg fant meg mer til rette ved avdeling 1 By og landskap, som har to meget anerkjente professorer og mange gode lærere. Det er genialt at en kan bytte mellom de 9 avdelingen hvert semester.  

KA er en internasjonal skole med forskningsavdelinger, utstillinger, konferanser, og mange events. Det er store utstillingslokaler, verksteder, eventslokaler, kantine, klasserom. Det er meget gode fasiliteter til de nær 1200 arkitektstuderende.

Man merker at Danskene er stolte av KA, og en merker generelt i det Danske samfunn et engasjement rundt arkitekturen som ikke finnes i Norge. 

Sist endret: 23.05.2013 11:59 Skriv ut